Om siden og mig

Jeg har senfølger efter to Covid-19 infektioner, hvilket har gjort mig træt og glemsom. Derfor er denne side mestendels ment som noter til mig selv, for mig selv og om mig selv.

Du er selvfølgelig velkommen til at læse med, men husk blot på: at jeg ikke er læge og derfor ikke kan rådgive om din behandling. Alle patienter er forskellige og kræver forskellig behandling. Rådfør dig altid med din læge.

Denne historie starter, som så mange andres med, at vi lang tid havde vi gjort alt for ikke at blive smittet: minimalt antal indendørs arrangementer, få indkøb i supermarkedet, aflevering af børnene ved døren i institutionen og super god hygiene med masser af håndvask, mundbind, sprit osv. Men så var vi undtagelsesvis til den her lille familiekomsammen. Det var stadig med social afstand, god hygiene og udluftning, men selvfølgelig skete det uungåelige:

I december 2020 blev min kæreste og jeg ramt af delta-varianten og vi levede i isolation med vores to børn indtil nytår. Det var bestemt ikke sjovt med feber og nakkesmerter, men heller ikke livstruende på nogen måde. to små aktive børn, men jeg overlevede og tænkte: nu er jeg immun, livet kan igen leves normalt og uden frygt!

En aktiv familiefar i starten af 40’erne med gang i mange ting på en gang

…I det nye år trappede jeg langsomt op med arbejde og aktiviteter, men blev forpustet og kunne ikke følge med min kæreste, når vi løb:

I maj 2021 blev jeg efter en meget langsom løbetur på 10km helt ekstremt træt i dagene efter. Det varede ved og jeg begyndte også at have svært ved at følge med arbejdsmæssigt. Min kæreste fik mig sygemeldt og til at gå til lægen. Jeg fik taget blodprøver og blev henvist til psykolog med stress. Blodprøverne var normale. Jeg fik til sidst overbevist lægen om, at det faktisk kunne skyldes Covid-19, og blev henvist til en senfølge-klinik.

En træt og stresset familiefar med mange timer i sengen

…og nu..